Mit navn er Michel Bech Winckler.
Jeg er 34 år gammel, bor i Viby Sj. (lige syd for Roskilde), lykkelig gift og far til to sønner og så er jeg uddannet fra RUC i Kommunikation og Informatik i sommeren 2013.
Jeg er ansat som specialkonsulent og kommunikationsrådgiver hos Professionshøjskolen Absalon. Som del af Absalons kommunikationsafdeling hjælper jeg mine kollegaer i organisationen med at kommunikere professionelt.
I hverdagen fungerer jeg som primær kommunikationsrådgiver for en række bacheloruddannelser og som markedsføringsansvarlig for alle vores efter- og videreuddannelsesaktiviteter (EVU). Derudover er jeg projektleder for forskellige tværgående kommunikationstiltag i både afdelingen og organisationen og så tilrettelægger, producerer og redigerer jeg vores podcast – Absalons Stemme.
Tidligere har jeg både prøvet kræfter med at være selvstændig og bygge en kommunikationsafdeling op fra nul til fem ansatte.