Illustration af Borgepic.dk

En grundforudsætning for at være en god kommunikationskonsulent er, at man har de nødvendige kommunikationsfaglige redskaber – altså, at man er en god faglig håndværker og producent, der kan forme, vinkle og versionere alt efter formål, målgruppe og kanal. Men, at være en dygtig kommunikationsrådgiver kræver mere end det.

Vil du være en værdifuld og succesfuld kommunikationsrådgiver, så kræver det, at du arbejder med og aktiverer dit rådgivermindset; en dybere forståelse for og evnen til at aktivere, fire grundlæggende kompetencer, som er afgørende for, om din rådgivning bliver hørt og taget imod:


Psykologi

Som rådgiver er det vigtigt, at du har indsigt i psykologi og er opmærksom på, hvordan dem, du rådgiver, agerer og hvorfor. Du skal kunne identificere og forstå adfærd, reaktioner, og hvad der er på spil i det rum, du træder ind i. En god rådgiver møder sin rådtager, der hvor de er, og leverer rådgivning, som de kan forstå. Så vær opmærksom på de forskellige signaler – bevidste eller ubevidste – og tag højde for dem i din rådgivning.

Retorik

En sans for sprog og formidling er en naturlig del af det at være kommunikatør. I rådgivningssituationer er det ekstremt vigtigt, at være opmærksom på at vægte sine ord og formuleringer og timingen af dem. Et forkert ordvalg kan virke krænkende og skabe mistro. Omvendt kan den rette retorik og timing være lige præcis det, der gør, at din rådgivning bliver taget godt imod.

Strategi

Mange steder, er der en mere elle mindre begrundet aversion imod det at få konsulent/rådgiverhjælp. Denne skepsis skyldes ofte, at kommunkationsløsninger føles (og måske er) afkoblede fra det øvrige arbejde. Derfor er det vigtigt, at du som rådgiver har en forståelse for, hvad der betyder noget for dine rådtagere, og den organisation I er en del af. En god og holdbar løsning understøtter dem du rådgivers mål, samtidig med, at der er en tydelig kobling til organisationens strategiske mål.

Selverkendelse

Husk altid at tage højde for, at det er lige netop DIG, der skal rådgive. En god rådgiver har god selvindsigt, og er bevidst om egne styrker og svagheder. Måske har du rent fagligt nogle blinde vinkler. Måske er relationen, til dem du skal rådgive, ny eller mindre god. Måske har du i dine rådtageres øjne ikke nok stjerner på skulderen til at ”blande dig”. Eller måske mangler du konkrete eksempler og erfaringer at trække på i din argumentation. Uanset hvad, så er det dig og kun dig, der skal rådgive, så forbered dig særligt på, hvad der i den givne situation er dine potentielle svagheder og sørg for, at du har faglige modtræk klar.


Rådgivermindset’et er noget de fleste, der arbejder med at rådgive andre om kommunikation, har liggende på rygraden og ofte aktiverer per intuition. Det, der imidlertid kendetegner den gode rådgiver, er, at han/hun gør brug af det bevidst og strategisk, og hele tiden søger at skærpe og udvikle mindset’et. Det gør du bl.a. ved kontinuerligt at evaluere på din rådgivning og dig selv som rådgiver (hvad virker godt, og hvad virker mindre godt) – for kun ved at blive mere opmærksom på, hvornår og hvorfor du lykkes, kan du for alvor bringe dit rådgivermindset i spil.

Er du enig, uenig eller har du erfaring med, at der er andre egenskaber eller kompetencer, som definerer den gode k-rådgiver? Så er du meget velkommen til at byde ind med en kommentar nedefor 🙂  

Ovenstående pointer stammer fra mit interview med kommunikationsforsker, underviser og strategisk kommunikationsrådgiver, Anne Katrine Lund, i min podcast K-Rådgiver.

Du kan finde og lytte til afsnittet her.

Vil du have flere perspektiver på arbejdet som kommunikationsrådgiver, så find og lyt til de øvrige afsnit af K-Rådgiver i din foretrukne podcast-app eller på www.k-rådgiver.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *